WeBible

1 - Saa tog Job til Orde og svarede:

2 - Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

3 - Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!

4 - Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

5 - Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

6 - ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;

7 - han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,

8 - han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

9 - han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,

10 - han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

11 - Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

12 - røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«

13 - Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;

14 - hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

15 - Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!

16 - Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,

17 - han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,

18 - ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.

19 - Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!

20 - Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

21 - Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

22 - Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!

23 - Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;

24 - Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

25 - Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,

26 - gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.

27 - Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,«

28 - maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

29 - Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?

30 - Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,

31 - du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.

32 - Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;

33 - vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!

34 - Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,

35 - da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!